Kun de færreste af os får taget hul på den svære snak om at lægge kørekortet, hvis en ældre rammes af eksempelvis demens. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov for GF Forsikrings fond.
– Kun tre ud af ti seniorer har drøftet emnet med deres familie. Det er vigtigt at tage snakken om at aflevere kørekortet, hvis en trafikfarlig sygdom gør det nødvendigt. Og det er vigtigt at tage snakken i tide – før det bliver aktuelt, siger Jens Jørgen Vinther, der er formand for GF Fonden og GF Nord i en pressemeddelelse.
82 procent af de 1000 adspurgte vurderer samtidig, at de pårørende har et stort ansvar og en vanskelig opgave. Men mange føler sig rådvilde, fordi de ikke ved, hvordan de skal løfte opgaven. Mere end halvdelen er bange for, at det vil blive taget ilde op, hvis emnet bringes på banen.
– For at hjælpe den vigtige dialog på vej har vi – i samarbejde med konsulentfirmaet Erfarne Bilister – udarbejdet et dialogværktøj med gode råd og anvisninger, der kan åbne samtalen. På den måde håber vi i GF Fonden at kunne være med til at fjerne noget af den berøringsangst, der naturligt nok er knyttet til emnet, fortsætter Jens Jørgen Vinther.
Med de gældende kørekortregler forlænges kørekortet for 15 år ad gangen. Der kræves ikke længere lægeattest, når bilisten er fyldt 75 år. Forandringer som følge af fx demenssygdom kan komme snigende. Og derfor er det i langt højere grad end tidligere vigtigt, at seniorbilister og deres pårørende er opmærksomme på ændret adfærd, når kørekortet ikke længere skal fornyes hos den praktiserende læge hvert andet år.
Lægernes mulighed er begrænset
Ikke desto mindre forventer 73 pct. af de adspurgte i undersøgelsen, at det er den praktiserende læge, der tager samtalen om et kørselsstop med seniorbilisten, der bør stoppe med at køre bil.
Læge Morten Svenning Nielsen fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har stor forståelse for de pårørendes dilemma.
– Lægerne har god kontakt til de patienter, der får medicin, som kan påvirke trafiksikkerheden. Men der er patienter, som lægerne sjældent ser i praksis. Vi kan risikere, at nogle patienter undlader at opsøge lægen, fordi de frygter, at konsultationen kan føre til et kørselsstop, forklarer Morten Svenning Nielsen, der er formand for PLO Odense.
De pårørende skal dermed selv være opmærksomme på forandringer hos seniorbilisterne.
– Pårørende er altid velkomne til at kontakte den praktiserende læge. Vi kan ikke udtale os om patienten til de pårørende, men jeg opfordrer gerne til, at de pårørende kommer herop sammen med patienten, siger den praktiserende læge om mulighederne for at inddrage den praktiserende læge i samtalen, slutter Morten Svenning Nielsen.
8 tegn på, at det er tid til at stoppe med at køre bil
GF Fondens dialogværktøj kan hentes gratis på www.gftrafiksikker.dk Det består af et praktisk dialog-ark til samtalen med den ældre samt en informationsfolder med baggrundsinformation.
Der otte tegn, som pårørende kan holde øje med hos seniorbilisterne. Hvis flere af tegnene er til stede, kan det også være en god ide at tale om dem. Hvis seniorbilisten:
• Føler sig mere træt og småstresset under en køretur.
• Ikke længere kan lide at køre bil.
• Lettere bliver distraheret i trafikken.
• Mister orienteringen på selv kendte ruter.
• Nogle gange stopper for grønt lys.
• Kommer til at køre over i modsatte vejbane eller over vejens skillelinje.
• Oplever, at der af og til er nogen, som dytter i trafikken.
• Oplever flere, som kommenterer kørslen og undslår sig et lift.
***
Undersøgelsen er udarbejdet for GF Fonden af analyseinstituttet YouGov, der har spurgt 1006 danskere i alderen +45 år, i perioden 29/8-1/9 2018.
Efterlad en kommentar til dette synspunkt