Som 16-årig overlevede Katja Berger sit første selvmordsforsøg. I dag bruger hun sine oplevelser og følelsesliv som motor for sine bøger. Selvmordstankerne fylder meget i hendes nyeste bog, “Hvor jeg hører til”. En historie om pigen Hannah, der på mange måder kunne have været Katja selv, eller en hvilken som helst anden teenager.
– Bogen er blevet til for at skabe et nuanceret billede, et ægte billede, af hvordan det også kan føles at være selvmordstruet. Der ligger en unik historie bag hvert selvmordsforsøg. Mit eget voksede ud af følelsen af aldrig nogensinde at slå til. Jeg havde lært at tro på at jeg var grim, dum, uduelig og spild af tid og plads. Og hvis det passede, så var det jo bedre at befri verden for mig. Sådan føltes det for mig. Når unge som ældre forsøger at begå selvmord, handler det ikke om at få opmærksomhed eller popularitet, men om ens egen livsgnist, siger Katja, som ud over at være forfatter, turnerer landets folkeskoler med sin overlevelseshistorie. For hende er det vigtigt at tage debatten om selvmord åbent og ærligt, for på den måde at kunne komme selvmordsforsøgene til livs, siger Katja Berger i en pressemeddelelse.
Bøger der bygger broer og spejler virkeligheden sælger mest
“Hvor jeg hører til” spejler sig i en litterær bølge i ungdomslitteraturen. Romaner om identitetsskabelse, eksistens og rodløshed – måske under tragiske omstændigheder. John Greens En flænge i himlen om to kræftsyge unge, og Jay Ashers Døde piger lyver ikke (re: Dansk oversættelse af 13 reasons why) er gode eksempler. Det er litteratur der skildrer et troværdigt billede af ungdomslivet med plads til alt det grumme, tabubelagte og uudtalte. En tendens som Katja med Hvor jeg hører til favner til fulde:
– Flere og flere unge er selvmordstruet, flere og flere forsøger rent faktisk at begå selvmord, alligevel kan vi ikke knække kurven. Tallene er støt stigende. Men måske – hvis vi starter med at snakke åbent og ærligt – kan vi sammen gøre en forskel. Det er det jeg håber Hvor jeg hører til kan være med til, siger Katja Berger.
Som tidligere selvmordstruet har Katja fuldt med i statistikken for selvmord i mange år. Hun har også fulgt med på de sociale medier og i debatten om unges selvmordsrater. Hun ser et billede, der blev malet langt før Netflix filmatiseringer og dystre bøger indtog markedet. Et billede der handler langt mere om hvordan vi kigger på selvmord, end om hvordan medierne gør det.
Hvorfor kan de ikke bare komme videre?
Selvom det er muntre himmelblå farver der pryder forsiden af Hvor jeg hører til, indtager hovedpersonens ængstelige blik det meste af omslaget. Et billede som varsler romanens fokus på livets højder og tilsvarende afgrunde. „Romanen opstiller en modstand mod præcis dét spørgsmål jeg mener har overtaget selvmordsdebatten: Hvorfor kan de unge ikke bare komme videre?“ siger Katja og svarer prompte:
– Fordi, det kan man ikke, når man er selvmordstruet. Men tavshed, skam og fordomme vil aldrig være løsningen, siger Katja Berger.
Netop derfor er det vigtigt for forfatteren, at debatten ikke kun fokuserer på tv-serier og litteratur om emnet, men om rigtige mennesker. Ifølge Katja er det nemlig en alt for nem konklusion, at skylde skylden på medierne.
– Selvmordsforsøg kan være udtryk for et virkelig ønske om at dø, men er oftere udtryk for et desperat ønske om hjælp og ændring i en uudholdelig livssituation. Dette råb om hjælp forsvinder ikke, selvom en tv-serie måske gør det. Årsagen til livssituationen stammer ikke fra en bog eller en hjemmeside. De stammer fra virkeligheden. Når man kommer så langt ud, at man forsøger at tage sit eget liv, så har man som regel gået og tænkt på det i længere tid. Jeg mener at vi bør se på netop disse kendsgerninger, i stedet for en amerikansk filmatisering. Hvordan kan vi hjælpe de unge med at tackle denne livssituation? Hvordan kan vi snakke med dem om deres følelser og problemer? Hvordan kan vi som forældre, som venner og pårørende og som samfund lære både de unge og alle andre, at selvmord ikke er skamfuldt eller noget der skal fejes væk under gulvtæppet. Det er noget man skal snakke højt om ingen det sker – for at forebygge og bekæmpe allerede, når tankerne melder sig, siger Katja, og slutter med en enkel bekræftelse:
– Selvmord er aldrig den bedste løsning. Lad aldrig nogen – hverken dig selv eller andre – overbevise dig om at du ikke er god nok eller at dit liv er uudholdeligt. Søg hjælp, hvis du har det svært. Tal om det. Du hører til her. Det gør vi alle.
“Hvor jeg hører til” er første bind i ONSHORE-serien. Bogen blev udgivet på forlaget Tellerup d. 30. april 2019 og til efteråret turnerer forfatteren rundt på landets folkeskoler med historien.
Efterlad en kommentar til dette synspunkt