Børnenes perspektiv skal altid komme først i sager om udsatte børn og anbringelser. Og der skal samtidig skrues op for mere og rettidig forebyggelse, så børn og familier får den rette hjælp tidligere, siger BUPL-formand i en kommentar til regeringens udspil.
BUPL tager positivt mod regeringens forslag om en lov, der skal sikre, at det fremover bliver børnenes og ikke forældrenes rettigheder, der kommer først i sager om udsatte børn og tvangsanbringelser.
Ifølge regeringen skal den nye ”Barnets Lov” være fundamentet for den fremtidige indsats for udsatte børn, hvor tvangsanbringelser ikke længere skal være en sidste udvej. BUPL er enig i, at hensynet til barnet altid skal komme i første række. Men en lov kan ikke stå alene.
– Det er hjerteskærende, at vi som samfund og system er med til at omsorgsvigte børn, fordi vi griber for sent ind – og også ofte forkert. Derfor skal der også investeres i at styrke den forebyggende og fremskudte indsats over børnene og deres familier, siger BUPL-formand Elisa Rimpler i en pressemeddelelse.
Ud over tid og viden, peger hun også på nye måder at organisere et tættere tværprofessionelt samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere og PPR. Samt et kommunalt system, der er gearet til at handle hurtigt og konsekvent på bl.a. pædagogers underretninger.
BUPL-formanden efterlyser flere såkaldte ”ressourceinstitutioner”, hvor sårbare børn får ekstra støtte til at blive en del af fællesskabet med de andre børn, og hvor familiepædagoger samarbejder intensivt med familierne og andre fagprofessionelle.
Hun fremhæver Eksperimentalinstitutionen på Amager som et forbillede. Her er der bl.a. en pædagogandel på 100 procent, ekstra gode normeringer og udvidet åbningstid.
BUPL støtter også regeringens ambition om at sikre anbragte børn en bedre skolegang. I dag er det kun omkring halvdelen af anbragte børn, der får folkeskolens afgangsprøve. Derfor er der behov for at styrke samarbejdet mellem folkeskolen og anbringelsesområdet.
– Vi skylder de anbragte børn og unge at møde dem med høje forventninger og stabile klassefællesskaber, hvor de får ro og støtte til at danne venskaber. Det er en forudsætning for også at klare sig godt fagligt. Anbragte børn skal opleve sig naturligt inkluderet i børnefællesskaberne i folkeskolen og i fritidsinstitutionerne, siger Elisa Rimpler.
Hun foreslår, at pædagogerne i skole og fritid får en tydelig mentorrolle for de anbragte børn i daginstitutioner og skoler samt sikrer den tværprofessionelle koordinering.
– Det går ikke, at de anbragte børn tabes på gulvet i silotænkning mellem forskellige pengekasser. De skal have den rette pædagogiske støtte. Og først og fremmest opleve sig som alle de andre og på den måde være betydningsfuld del af fællesskabet, siger Elisa Rimpler.
